Vestlige efterretningstjenester advarer de olierige lande ved Den Persiske Havbugt om, at al-Qaeda er meget tæt på at iværksætte en række angreb primært på skibe, efter at have reorganiseret sig i de seneste måneder, skriver dagbladet al-Qabas.
Avisen citerer unavngivne kuwaitiske sikkerhedskilder for, at al-Qaeda underviser folk i området til at udføre angreb på krigs-, handels-og passagerskibe i Den Persiske Havbugt og Det Arabiske Hav.
Vestlige efterretningstjenester opfordrer Golfstaterne til at øge sikkerheden og beskyttelsen af skibe, især olie- og gastankskibe, siger den kuwaitiske sikkerhedskilde.
Al-Qaeda-netværket har været i stand til at reorganisere sig i de seneste par måneder. De har draget fordel af den forværrede sikkerhedssituation i Somalia og Yemen, og har med succes etableret kommando- og kontrolbaser i de to lande. Ifølge kilderne har al-Qaeda-folk i Somalia i de seneste uger erobret avancerede våben fra regeringsstyrkerne og leveret dem til deres frænder i Yemen.
De vestlige efterretningstjenester har også forsynet Golfstaterne med navne på og placeringer af nye al-Qaedas kommandostillinger i Somalia og navne på ledere og medlemmer i Golf-staterne, hvoraf de fleste hidtil ikke har været kendt.
Yemenitiske sikkerhedsstyrker pågreb onsdag den centrale al-Qaeda-leder Mohammad al-Hanq og to andre militante, der menes at stå bag trusler mod vestlige interesser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned