Torsdag har eurogruppens finansministre gennemgået de tiltag, grækerne har gennemført for at få den finansielle førstehjælp, og konklusionen er klar:
Det går den rigtige vej.
- Al den lovgivning som kræves af parlamentet og regeringen er blevet vedtaget, og de få ting, der mangler at blive gennemført, burde blive det inden for kort tid, skriver eurogruppens leder, Jean-Claude Juncker, i en erklæring efter mødet.
Også manden, der sidder på EU's største pengekasse, Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble, roser "de store fremskridt" fra græsk side.
- Nu kommer vi et vigtigt skridt videre, siger han i Bruxelles.
Grækerne har på rekordtid stemt for reformer af blandt andet pensionssystemet, sundhedssektoren og besparelser hos de offentlige myndigheder. Alene i 2012 skal der spares mere end tre milliarder euro.
Det er et krav fra eurolandene, at de bebudede reformer bliver til virkelighed, så Grækenland ikke igen opbygger en ustyrlig gæld. Bliver reformerne ikke ført ud i livet, lukker man for den varme hane.
Aftalen med de private kreditorer om at eftergive græsk gæld for over 100 milliarder euro lader dog vente til sig. Den ventes at falde på plads, når finansministrene mødes igen fredag den 9. marts.
Grækenland skal betale 14,5 milliarder euro af på landets gæld den 20. marts. Hvis det ikke sker, er landet reelt bankerot.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned