Den nye regering i Athen er på vej med en finanslov, der luger ud i budgetunderskuddet til næste år.
Finansloven er fredag sendt til Grækenlands parlamentet, hvor medlemmerne kan læse, at budgetunderskuddet ifølge regeringen bliver på 5,4 procent af bruttonationalproduktet i 2012.
Men forudsætningen er, at den private sektor, altså bankerne, går med til en gældsaftale, der letter grækerne for en gæld på 100 milliarder euro.
Kommer sådan en aftale ikke på plads, budgetterer regeringen med et underskud på 6,7 procent.
Budgetunderskuddet i år er ni procent.
Samtidig siger regeringen ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at recessionen næste år bider hårdere end ventet. Den negative vækst bliver på 2,8 procent, siger de seneste beregninger.
Ved et budgetudkast i oktober hed det, at den negative vækst ville blive på 2,5 procent.
Det bliver så fjerde år i træk, at grækerne trækkes med negativ vækst. Men holder de 2,8 procent, bliver det alligevel en forbedring i forhold til i år, hvor den negative vækst er omkring 5,5 procent.
Det ventes, at behandlingen af finansloven begynder på udvalgsniveau i næste uge. Det samlede parlament skal så stemme om det den 8. og 9. december.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie