Kort efter midnat blev den græske regerings forslag til næste års finanslov godkendt af et flertal i parlamentet i Athen. Finansloven indeholder store besparelser samt skatteforhøjelser.
EU og Den Internationale Valutafond har stillet krav om store besparelser som en betingelse for at yde milliardlån til Grækenland.
Målsætningen for regeringen er at nedbringe statens budgetunderskud til 5,4 procent af bruttonationalproduktet i 2012. I år ventes underskuddet at lande på cirka ni procent.
Tre af de største partier stemte for budgettet. Lederen af det konservative parti, Antonis Samaras, understreger, at selv om partiet stemte for, så var det ikke en nem beslutning.
Mens de folkevalgte debatterede finansloven, var der uden for parlamentet sammenstød mellem demonstranter og politi. Hundredvis protesterede mod de store nedskæringer og besparelser, som finansloven indebærer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned