Græsk oppositionsleder træder tilbage efter stort nej
Tidligere premierminister Antonis Samaras træder tilbage efter nederlag for ja-siden ved folkeafstemningen.
Efter det overvældende græske nej ved folkeafstemningen ruller der nu hoveder hos dem, der har anbefalet grækerne at stemme ja til långivernes krav om reformer og besparelser til gengæld for flere penge.
Søndag aften meddeler Grækenlands tidligere premierminister, oppositionslederen Antonis Samaras, at han træder tilbage som formand for sit konservative parti.
- Vores parti har brug for en ny start. I dag træder jeg tilbage som formand, siger han på græsk tv, efter at hans ja-side har tabt folkeafstemningen med et brag.
Samaras blev allerede opfordret til at træde tilbage, da han i januar tabte parlamentsvalget til Alexis Tsipras fra det venstreorienterede parti, Syriza. Men dengang lykkedes det den tidligere premierminister at ride stormen af.
Parlamentsvalget var blevet udskrevet før tid, efter at Samaras' skrøbelige regeringskoalition i december havde fejlet i forsøget på at få sin præsidentkandidat valgt som statsoverhoved.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned