Tilsammen har de to partier fået 32,4 procent af stemmerne ved valget, ifølge en opgørelse fra indenrigsministeriet baseret på optælling af 95 procent af stemmerne. Dermed har partierne ikke længere flertal i parlamentet.
Det kan gøre det yderst vanskeligt for de to partier at gennemføre de offentlige nedskæringer, som de har aftalt med EU og Den Internationale Valutafond (IMF) til gengæld for at få stillet milliardlån til rådighed.
Ved valget i 2009 fik de to partier tilsammen 77,4 procent af stemmerne.
Det konservative Nyt Demokrati er ifølge målingerne stadig Grækenlands største parti med mellem 17 og 20 procent af stemmerne - en tilbagegang fra 33,5 procent ved valget i 2009.
Men på den yderste venstrefløj er partiet Syriza gået frem og bliver valgets næststørste parti, viser målingerne. Syriza står til mellem 15,5 og 18,5 procents opbakning.
Det socialdemokratiske Pasok står som ventet til valgets største nederlag med en opbakning på mellem 14 og 17 procent. Det er kun omkring en tredjedel af de 44 procent af stemmerne, som partiet høstede ved valget for tre år siden.
Mange af Grækenlands mindre partier, heriblandt Syriza, er gået til valg på at ville genforhandle eller helt annullere låneaftalen med EU, Den Europæiske Centralbank og IMF.
På de asiatiske finansmarkeder reagerer investorerne negativt på udfaldene af valgene i Frankrig og Grækenland. Aktierne falder med over to procent, og euroen er svækket mod dollar og yen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned