Guggenheim, den verdensberømte aktør på scenen for kunstmuseer, vil gerne ekspandere i Skandinavien.
Mendet bliver hverken København, Oslo eller Stockholm, som i fremtiden kan blive hjemby for et af de spektakulære museer og turistmagneter spækket med moderne kunstværker.
Guggenheim agter i stedet at placere sit nye kunstmuseum på havnefronten i den finske hovedstad Helsinki, og projektet kommer til at koste den nette sum af 1,06 milliarder danske kroner.
Det originale Guggenheim-museum, der er designet af mesterarkitekten Frank Lloyd Wright, ligger på Manhattan i New York og er et landemærke i millionbyen og et stilikon i moderne arkitekturhistorie.
Men Guggenheim har flere "satellitmuseer" rundt omkring på kloden: Blandt andet i den baskiske industriby Bilbao og i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.
Guggenheim har valgt Helsinki på grund af den finske tradition for kunst og design såvel som byens planer om at udvikle havneområdet, hedder det i en rapport, som baserer sig på et årelangt studie af projektets gennemførlighed.
I rapporten hedder det også, at Helsinki mangler en betydningsfuld samling af moderne kunst, som det nye museum kan levere.
Museet skal efter planen bygges i Helsinkis sydlige havnekompleks ved siden af et Alvar Aalto-designet hovedkvarter for et finsk skovfirma.
Guggenheim regner med, at både offentlige og private penge kan være med til at betale for omkostningerne til det særdeles dyre museumsprojekt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned