Gymnastiklæge fra USA får 60 års fængsel i børnepornosag
Larry Nassar er blevet beskyldt for seksuelt at forulempe mere end 100 kvindelige atleter gennem tre årtier. Foto: /ritzau/AP/Paul Sancya/arkiv
/ritzau/AP/Paul Sancya/arkiv
Lægen står til straf i endnu en sag næste måned, hvor han er anklaget for overgreb på mere end 100 unge piger.
Larry Nassar, en tidligere gymnastiklæge fra USA, som er blevet beskyldt for seksuelle overgreb på mere end 100 unge piger, er torsdag blevet dømt til 60 års fængsel for børnepornografi.
Den 54-årige Nassar, der står over for strafudmåling i næste måned for sagerne om seksuelle overgreb, erklærede sig torsdag skyldig i at besidde børnepornografi.
Lægen arbejdede på Michigan State University ved siden af sit arbejde for USA's Gymnastikforbund. Han er blandt andet blevet beskyldt for overgreb af flere guldvindere fra USA's OL-gymnastikhold.
Han var i besiddelse af mere end 37.000 videoer og billeder af børnepornografisk karakter på sin computer.
Dommer Janet Neff fra den føderale domstol i Grand Rapids, Michigan, sagde efter dommen, at Nassar "aldrig bør have adgang til børn igen".
- Man må undre sig over, om han troede, at han var overmenneskelig. Om han troede, at han var ved at slippe af sted med noget, som han synes var smart, tilføjede dommeren.
Nassar er blevet beskyldt for seksuelt at forulempe mere end 100 kvindelige atleter gennem tre årtier.
Han har erkendt, at han er skyldig i nogen af anklagerne. Nassar har således indrømmet, at han har misbrugt atleter under dække af at give dem lægebehandling.
Han kan stå over for livstid bag tremmer, når han næste måned får sin straf i den sag.
De olympiske guldvindere McKayla Maroney, Aly Raisman og Gabby Douglas er blandt gymnasterne, der siger, at Nassar har forgrebet sig på dem.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned