Håbet om fred svinder i flygtningelejrene i Libanon

Det fortæller Birgitte Qvist-Sørensen, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, der i disse dage besøger flygtningelejre i det sydlige Libanon.

- De fortæller, at de håbede rigtig meget på fred, da den første konference Geneve I fandt sted i juni 2012. Da havde de pakket kufferterne og var på vej hjem. Nu tror de ikke mere på det, siger hun.

- Vi kommer til at blive her i mange år. Der er lange udsigter til krigen slutter, og selv da er der lang vej til fred og forsoning. Vi er krigsofre, men ikke parter i krigen, siger de, når jeg spørger dem om fremtiden, fortæller Birgitte Qvist-Sørensen.

Den altødelæggende borgerkrig går snart ind i sit tredje år, og den største bekymring hos flygtningene - især kvinderne - er, at de bliver glemt af det internationale samfund, som tiden går.

- Flygtningene har det rigtig svært her i lejrene. Forholdene er kummerlige. De bor i usle boliger - mange sammen, her er koldt og der er kun ét måltid mad til de voksne om dagen. To hvis de er meget heldige, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

- De er også meget bekymret for, hvad der sker i Syrien. Krigen udvikler sig dag for dag, og de meldinger, de får, bliver værre og værre. De har svært ved at få fat i deres pårørende og familier. Der er områder, der er helt afskåret fra kommunikation, siger hun og fortsætter:

- Mange af dem har også en mand, nogle voksne børn, eller andre slægtninge, der ikke er kommet med ud. Det er en stor bekymring hos mange.

Imens fortsætter forhandlinger om fred i den bitre konflikt ved Genevekonferencen II, hvor parterne står mere end stejlt over for hinanden.

/ritzau/