Haitis præsident, René Préval, siger, at jordskælvet i hans land antageligt har kostet flere tusinde mennesker livet. Scenerne i den haitianske hovedstad, Port-au-Prince, er "ufattelige", siger han til avisen Miami Herald.
Préval siger til avisen, at han i løbet af onsdagen måtte træde hen over døde mennesker og kunne høre skrigene fra dem, der er fanget under murbrokker fra Haitis sammenstyrtede parlamentsbygning.
I sit første interview siden det massive jordskælv siger præsidenten, at Haiti er ødelagt, og han skønner, at tusinder af mennesker er døde, selv om han ikke ønsker at komme med et nærmere tal.
- Vi skal have lavet en vurdering, siger Préval, der betegner scenerne i hovedstaden som "ufattelige".
- Parlamentet er styrtet sammen. Skattekontoret er styrtet sammen. Skoler er styrtet sammen. Hospitaler er styrtet sammen, siger han.
- Der er en masse skoler, der rummer mange døde mennesker, fortsætter præsidenten.
Préval siger, at han har været på rundtur i flere distrikter og har besigtiget skaderne.
- Alle hospitalerne er pakket med mennesker. Det er en katastrofe, beretter den haitianske præsident.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned