Hamas tier med navne på sine ledere efter israelske attentater

Den militante palæstinensiske bevægelse Hamas holder kortene tæt til kroppen, når det handler om, hvem der sidder på topposterne.

Det med god grund. Det er en del af læringen efter halvandet års krig med Israel.

Israel har igen og igen vist, at landet har gode og præcise efterretninger og kan udføre meget målrettede angreb. Det har flere gang ramt Hamas' nu forhenværende topfolk.

Israel har dræbt en række af Hamas' ledere. Det betyder nu, at når Hamas udnævner nye ledere, så holdes navne internt. Identiteterne på lederne holdes hemmelige for at beskytte dem mod attentater.

Det skriver AFP, der har talt med en række kilder tæt på Hamas.

Politisk chef Ismail Haniyeh, leder af dens væbnede gren Mohammed Deif og leder i Gazastriben Yahya Sinwar beskrives som hjernerne bag bevægelsens angreb på Israel 7. oktober 2023.

De er alle siden da blevet dræbt. Det samme er en række højtstående officerer og politiske figurer.

Haniyeh, der blev betragtet som Hamas' øverste leder, blev dræbt i juli 2024. Sinwar blev udnævnt som hans efterfølger og blev dræbt i oktober.

Hvem der nu indtager de øverste poster, holder Hamas for sig selv.

Hamas vil især gerne undgå, at det slipper ud, hvem der nu er chef for al-Qassam-brigaden, bevægelsens militære gren.

- Navnet på leder af al-Qassam-brigaderne forbliver en hemmelighed, siger en kilde tæt på den militære gren.

Alligevel skal nok især Yahya Sinwars lillebror Mohammed kigge sig over skulderen.

Forskere formoder, at Mohammed Sinwar, som havde ansvar for at tage gidsler under angrebet på Israel i oktober 2023, har indtaget lederrollen. Hans egen erfaring fra brigaden samt slægtskab til den tidligere leder taler for det.

Israel har flere gange erklæret, at målet er at udslette Hamas. Bevægelsen har taget flere store slag, men er ikke blevet knust.

Ifølge Yasser Abu Heen, grundlægger af nyhedsbureauet Safa fra Gaza, har tabet af så mange topfigurer påvirket Hamas.

- Men kun midlertidigt. Disse drab udgør ikke en eksistentiel krise, siger han.

Et anonymt medlem af Hamas' politiske bureau fortæller, hvordan bureauet fungerer som bevægelsens udøvende arm. Her stemmes der om beslutninger, og så bliver der skredet til handling.

Hvem, der får medlemskab, bliver besluttet af, hvad der svarer til et parlament.

Der er altså tale om en slags kollektivt lederskab.

- Det er ikke en bevægelse baseret på et karismatisk lederskab, siger Leila Seurat, som forsker i arabiske forhold ved et institut i Paris.

- Vi vil ikke få navnene på de nye ledere at vide. Der er stort fokus på at holde deres identiteter hemmelige og opretholde en kollektiv følelse af magt.

Hamas, som har styret Gazastriben siden 2007, står stadig. Men bevægelsen har endnu ikke taget en af sine sværeste beslutninger om den fremtidige rolle i Gaza.

Dagligt bliver Hamas mindre på grund af de israelske angreb. Israel kræver, at Hamas opgiver magten i Gaza.

Også flere palæstinensere trætte af krig i Gaza er begyndt åbent at sige, at Hamas bør fjernes.

I Hamas er debatten i fuld gang. Men hvis ord, der vejer tungest, holdes internt.

/ritzau/AFP