Det er lykkes for forskere på Newcastle University i Storbritannien at kurere en gruppe patienter med diabetes 2.
BBC skriver på sin netavis, at forskerne i et forsøg satte 11 patienter, der inden for de seneste fire år er blevet diagnosticeret med diabetes 2, på en meget skrap diæt, hvor de blot fik 600 kalorier om dagen i otte uger.
Tre måneder senere var syv af patienterne fri for diabetes.
Forskerne siger, at der nu er brug for mere forskning for at finde ud af, om helbredelsen er permanent.
Diæten medførte, at fedtniveauet i lever og bugspytkirtel blev reduceret. Det fik kroppens produktion af insulin vendte tilbage til normalen.
Professor Roy Taylor, leder af forskningsprojektet, siger til BBC, at resultatet ikke betyder, at diabetikere skal kaste sig over diæten.
- Diæten blev kun brugt for at teste hypotesen om, at hvis diabetikere taber i vægt, så forsvinder diabetes, siger han.
En anden af forskerne bag projektet påpeger, at det heller ikke er helt klart, hvorfor ikke alle 11 er fri for diabetes.
Iain Frame, forskningsdirektør ved Diabetes UK, der har finansieret projektet, siger, at diæt ikke er en hurtig og let kur mod diabetes.
- Sådan en drastisk diæt bør kun gennemføres under lægelig overvågning. Men selv om det her kun er en lille undersøgelse, så ser vi frem til fremtidige resultater for at se, om diæten på lang sigt har fået diabetes til at forsvinde, siger Frame.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned