Hel kinesisk by afspærret efter byldepest-dødsfald
De 30.000 indbyggere i den nordvestlige kinesiske by Yumen kan ikke forlade byen lige foreløbig.
Myndighederne af afspærret hele området, efter at det er kommet frem, at en 38-årig mand er død af byldepest. 151 personer er blevet sat i karantæne, fordi de frygtes at være blevet smittet.
Ved indkørslerne til byen har politiet opsat vejspærringer, og de opfordrer folk til at finde alternative ruter.
- Byen har nok ris, mel og olie til at forsyne alle sine indbyggere i op mod en måned, lyder det fra nyhedsbureauet Xinhua i et tv-indslag.
Den 38-årige mand blev angiveligt smittet, da han fandt et dødt murmeldyr, som han skar op og fodrede sin hund med. Samme dag fik han angiveligt feber og tog på hospitalet, hvor han døde onsdag.
Ifølge USA's center for sygdomsbekæmpelse findes der i dag antibiotika, der meget effektivt behandler byldepest, men hvis man ikke bliver sat i behandling med det samme, kan sygdommen resultere i seriøs sygdom - og i værste tilfælde død.
Mens der meget sjældent rapporteres om byldepest-tilfælde i Vesten, dukker der med jævne mellemrum sager op i Asien.
I det seneste tilfælde døde en landsbybeboer fra Sichuan-provinsen i september 2012, efter at han angiveligt havde fundet et dødt murmeldyr, som han spiste.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned