Historisk FN-beslutning kræver stop for Israels bosættelser
FN's Sikkerhedsråd vedtog fredag en historisk resolution, der kræver stop for Israels bosættelser på Vestbredden. USA undlod - til Israels store vrede - at stemme. Foto: AP/Seth Wenig
AP/Seth Wenig
USA undlod at stemme, da historisk resolution, der kræver stop for Israels bosættelser, blev vedtaget fredag.
USA, som har været Israels ven i tykt og tyndt, undlod fredag at stemme, da en historisk resolution var til afstemning i FN's Sikkerhedsråd.
Dermed blev resolutionen, der kræver et stop for Israels bosættelser på Vestbredden, vedtaget med 14 af 15 stemmer.
Israel har raset mod USA. Den israelske regering har hævdet, at udkastet, der blev forfattet af Egypten, i virkeligheden kom fra præsident Barack Obama og udenrigsminister John Kerry.
USA's næste præsident, Donald Trump, har støttet israelerne solidt de seneste dage. Og centrale senatorer har krævet et amerikansk veto.
Den amerikanske FN-ambassadør forklarer, at da resolutionen flugter med USA's officielle holdning, ville man ikke nedlægge veto.
- Man kan ikke både kæmpe for bosættelser og en tostatsløsning, siger Samantha Power.
Traditionelt har USA altid støttet Israel i Sikkerhedsrådet.
Resolutionen kræver, at Israel "straks og fuldt ud indstiller alle aktiviteter med bosætter i det besatte palæstinensiske område, heriblandt Østjerusalem".
Den slår også fast, at Israels bosættelser er ulovlige og en åbenlys overtrædelse af international lov.
Israel bestrider, at opførelsen af boliger på Vestbredden er ulovlig.
Egypten fremlagde teksten tidligere på ugen. Det var meningen, at den skulle til afstemning torsdag. Men egypterne trak udkastet tilbage. Det skete efter pres fra USA og Israel.
Det fik New Zealand, Malaysia, Venezuela og Senegal på banen med et krav om, at resolutionen alligevel skulle op i Sikkerhedsrådet.
Bosættelserne er den største hindring mod en fredelig tostatsløsning, lød en af begrundelserne fra Venezuelas repræsentant, da sagen blev vendt i rådet.
Udkastet fastslår, at bosættelserne er en trussel mod en tostatsløsning med en selvstændig palæstinensisk stat ved siden af Israel.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie