Det sker, fortæller lokale radiorapporter, fordi der er afsløret hivsmitte blandt byens prostituerede.
Lægetjek af flere end 100 prostituerede har i de seneste to dage afsløret, at 11 af dem er hivpositive.
Center for Forebyggelse og Sygdomskontrol, der har testet kvinderne, siger, at det har intensiveret sundhedskontrollen med Athens prostituerede.
Centret har noteret sig, at flertallet af kvinderne ikke har adgang til sundhedsydelser, da de arbejder ulovligt.
Embedsmænd inden for sundhedsvæsnet siger, at de stadig flere tilfælde af hiv i de senere år skyldes, at der er kommet mere ulovlig prostitution, ligesom der er kommet flere stiknarkomaner i byen.
Radiostationen Skai siger, at Center for Forebyggelse og Sygdomskontrol siden i søndags, da det opfordrede mænd, der har haft ubeskyttet sex med prostituerede, til at blive testet, er blevet kimet ned og haft flere end 1000 telefonopkald.
De mænd, der opfordres til at blive testet, er specielt dem, der har haft sex med en 22-årig russisk kvinde, hvis fotografi politiet har offentliggjort.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned