Hizbollah affyrer raketter mod Israel
Ingen kommer til skade, da Hizbollah affyrer et større antal raketter mod Israel fra Libanon.
Hizbollah-militsen i Libanon siger, at den fredag har affyret "snesevis" af Katusha-raketter mod israelske artilleristillinger.
Israel siger, at det drejer sig om cirka 40 raketter, der blev affyret fra libanesisk område. Nogle af dem blev skudt ned.
Ingen er kommet til skade ved angrebet, der skete i en lomme i det nordøstlige Israel, fremgår det.
Hizbollah siger, at angrebet med Katusha-raketterne var et svar på israelske angreb på landsbyer og civile hjem i det sydlige Libanon.
Der har dagen igennem været spekulationer om, at Iran meget snart vil foretage et angreb på Israel som svar på, at det iranske konsulat i Damaskus, Syrien, blev bombet i sidste uge. to iranske generaler mistede livet.
Israel har, som det plejer, ikke bekræftet, at det stod bag angrebet i Damaskus.
Hizbollah er Irans tætte allierede, og der har været spekulationer om, at den libanesiske milits på vegne af Iran ville hævne det israelske angreb.
Dagen igennem har israelske og amerikanske kilder hævdet, at Iran selv inden for meget kort tid vil angribe Israel direkte for at hævne angrebet i Damaskus. At det kan handle om timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie