Hizbollah-drone over Israel hjælper Iran
En højtstående officer i Israels nordlige kommando afviser en påstand fra Iran om, at en ubemandet Hizbollah-drone, der overfløj Israel tidligere i denne måned, fik indsamlet vigtige informationer til Teheran.
- Jeg tror ikke, at flyet havde noget kamera, siger officeren, der ønsker at være anonym. Men han siger, at en efterforskning af rapporten stadig er i gang.
Lederen af ​​Libanons shiamuslimske gruppe Hizbollah, Sayyed Hassan Nasrallah, sagde for et par uger siden, at det var hans bevægelse, som sendte en drone 55 kilometer ind over Israel den 6. oktober.
Det ubemandede fly blev skudt ned i den nordlige del af Negevørkenen i det sydlige Israel. Det israelske militær undlod i flere dage at sige, hvor dronen kom fra.
Negevørkenen grænser op til Gazastriben, Egypten, Jordan og den besatte Vestbred.
En iransk politier siger nu, at Iran har skaffet sig vigtige data fra dronen, som fløj over israelske militærbaser.
Esmaeel Kosari, som leder forsvarskomiteen i nationalforsamlingen i Teheran, siger, at dronen før nedskydningen sendte vigtige fotografier tilbage til Hizbollah og Iran.
- Den fløj over følsomme og vigtige anlæg og tilbagelagde snesevis af kilometer, før fjenden fik øje på den nær atomanlægget Dimona, siger Nasrallah.
Iranske politikere nævner også muligheden for, at "selvmordsdroner" med eksplosive stoffer kan sendes ind over mål i Israel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned