En hollandsk mand på 27 år tilstår at stå bag seksuelle overgreb på flere helt små børn.
Søndag blev manden anholdt i det, myndighederne betegner som en "stor og kompleks" sag.
- Den mistænkte siger, at han har forgrebet på en række små børn, lyder det i en udtalelse fra retten i Amsterdam.
- Han er også mistænkt for at have produceret og distribueret børneporno, står der videre.
Manden af lettisk afstamning har arbejdet som vikar i en vuggestue og har desuden tilbudt privat børnepasning over internettet.
Han er mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på mellem 30 og 50 børn - alle under fire år. Det fremgår ikke af udtalelsen fra retten i Amsterdam, hvor mange overgreb manden har tilstået.
Politiet kom på sporet af manden, da børneporno fundet i USA viste sig at stamme fra den 27-årige.
Den anholdtes 37-årige mandlige partner er ligeledes blevet tilbageholdt af politiet. Han er under mistanke for besiddelse af børneporno, men ikke for seksuelle overgreb på børn.
Sagen kommer blot måneder efter, at en 60-årig svømmelærer fik syv års fængsel for sexovergreb på 40 piger over en længere periode.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned