Høringer om det voldsomme oprør i Washington er skabt til fjernsyn

Fem mennesker mistede livet under optøjerne - deriblandt en demonstrant, der blev skudt af politiet. Fire betjente begik desuden selvmord i tiden efter. (Arkivfoto). Foto: Shannon Stapleton/Reuters

Demokraterne vil forsøge at kæde ekspræsident Donald Trump og hans parti, Republikanerne, sammen med valgoptøjerne, som kostede flere liv 6. januar sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver for rullende kameraer, når en række længe ventede offentlige høringer går i gang i Washington D.C. torsdag aften.

De skal forsøge at blotlægge, hvad der skete i USA's hovedstad den 6. januar sidste år.

Det var der, tusindvis af daværende præsident Donald Trumps tilhængere stormede kongresbygningen for at kræve hans valgnederlag omstødt. De troede - fejlagtigt, men opildnet af Trump selv - at han var et offer for valgfusk.

Men hvad vidste den afgående præsident om, hvad der var ved at ske? Hvor meget var hans topfolk i Det Hvide Hus indblandet i planlægningen? Og hvorfor gjorde de ikke hurtigere noget for at stoppe de voldelige optøjer, der kostede flere liv?

Det er nogle af de spørgsmål, et udvalg af politikere fra Repræsentanternes Hus har gravet i i knap et år.

De har gennemført over 1000 interviews og afhøringer og kigget på flere end 140.000 sms'er, mails og andre dokumenter.

Når de torsdag indleder den offentlige del af undersøgelsen, vil de gerne have hele nationens opmærksomhed.

Donald Trump opfordrede i sin tale 6. januar sidste år sine vælgere til at gå til Kongressen. Demokraterne mener også, at han og hans folk havde mere at gøre med optøjerne. (Arkivfoto). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Derfor er den første høring om aftenen, så flest mulige amerikanere kan se med.

De tre største tv-netværk i USA, NBC, ABC og CBS, har alle ryddet sendefladen og sender direkte fra mødet. Det samme gør flere mindre som CNN og MSNBC.

Udvalget har endda hyret en velrenommeret journalist og tv-producer, James Goldston, til at tilrettelægge en lækkerbisken for både seere og medier.

Han vil gøre det "råt" nok til, at skeptiske journalister kan finde nye ting at skrive og tale om. Og han vil gøre det dragende nok til, at almindelige amerikanere også bliver pirrede, skriver mediet Axios.

Demokraterne, som udgør hovedparten af udvalget, har også lovet opsigtsvækkende afsløringer.

- Vi har fundet beviser for meget mere end bare opildnen. Jeg tror, at Donald Trump og Det Hvide Hus var i midten af disse begivenheder. Det er den eneste måde at få det hele til at give mening, siger for eksempel Jamie Raskin til avisen Washington Post.

De forsøger at kæde optøjerne sammen med Republikanerne, Trumps parti, og dermed hjælpe Demokraterne forud for vigtige midtvejsvalg til november.

Flere medier skriver også, at der vil blive fremlagt beviser for, at Trump og hans folk forsøgte at sende falske valgmænd til Kongressen for at forpurre den formelle godkendelse af valget.

Men det er usikkert, hvad Demokraterne egentlig får ud af anstrengelserne.

Høringerne er ikke en retssag, og udvalget kan ikke sigte nogen for lovovertrædelser. De kan dog give deres materiale videre til anklagemyndigheden.

Og i det splittede amerikanske samfund er det ikke sikkert, at processen får nogen til at ændre holdning eller skifte parti.

En rundspørge fra Washington Post og ABC News viste sidste måned, at kun 40 procent af borgerne tror på, at udvalget gennemfører en "retfærdig og upartisk" undersøgelse. 40 procent mener det modsatte.

Der er også bekymring blandt Demokraterne om, hvorvidt høringerne bare bidrager til splittelsen.

- De fleste amerikanske vælgeres topprioriterer har intet at gøre med oprøret 6. januar, desværre. Inflation, benzinpriser, skoleskyderier, skolesikkerhed og abortrettigheder er alle emner, som amerikanerne går mere op i, siger Mike Hernandez, analytiker hos Demokraterne, til nyhedsbureauet AFP.

Republikanerne har over en bred kam forsøgt at ignorere udvalgets arbejde. Og Fox News, deres foretrukne tv-kanal, sender heller ikke direkte fra høringen. Den er henvist til den mindre kanal Fox Business.

Fem yderligere høringer følger i løbet af de næste to uger, inden udvalget til september udgiver sin endelige rapport.

/ritzau/

Stormløbet mod Kongressen

* 6. januar 2021 blev Kongresbygningen i Washington stormet af vrede demonstranter. De ville have underkendt resultatet af præsidentvalget den 3. november 2020, som Donald Trump tabte til Joe Biden.

* Demonstrationen bevægede sig mod Kongressen, efter at Trump havde holdt en tale ved Det Hvide Hus. Her sagde han blandt andet, at man skulle "tage landet tilbage".

* Et stort antal demonstranter brød gennem politiets afspærringer, stormede bygningen og nåede frem til det kammer, hvor politikere fra Repræsentanternes Hus og Senatet var ved at godkende valgresultatet.

* Sikkerhedsfolk fik barrikaderet døren og evakueret politikerne. Nationalgarden blev sat ind og ryddede bygningen for demonstranter.

* Mødet, der skulle godkende valgresultatet, blev genoptaget og gennemført ud på natten.

* Fem personer døde på dagen. En demonstrant blev skudt af politiet, mens fire døde af naturlige årsager.

* Over 100 betjente kom til skade, og fire af dem begik selvmord i tiden efter optøjerne.

Kilder: Britannica, BBC, AFP og Reuters.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu