Human Rights Watch takker Danmark for pres på Saudi-Arabien
Human Rights Watch leder, Ken Roth, holdt pressemøde i Berlin. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Menneskerettighedsorganisationen er især glade for, at Danmark har lagt pres på Saudi-Arabien.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) takker Danmark for at presse Saudi-Arabien.
Det siger lederen for Human Rights Watchs, Ken Roth, ifølge nyhedsbureauet AFP, ved et pressemøde i Berlin i forbindelse med HRW's globale rapport for 2019.
Danmark bliver især takket for at have lagt pres på Saudi-Arabien ved at stoppe eksporten af våben til landet.
Det gjorde den danske regering i november, efter at den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul i oktober sidste år.
Ud over stoppet af våbeneksport valgte Danmark også at boykotte flere internationale møder i Saudi-Arabien.
HRW takker desuden flere mindre organisationer og grupper, der gør modstand mod regeringer, som arbejder på kanten af menneskerettighederne.
Her peger HRW specifikt på demonstranter, der gør oprør mod Ungarns premierminister Viktor Orbans nationalistiske reformer.
Trods optimismen slår HRW hårdt ned på Kina.
Organisationen er kritisk over, at Kinas regering har tilbageholdt over en million fanger af folkeslaget uighurerne i Xinjiang-regionen.
Den kinesiske regering har udtalt, at det blot er et uddannelsescenter for personer, der er drevet mod ekstremistisk islam.
HRW siger, at de håber, at resten af verden vil presse Kina.
- Hvis noget andet land gjorde dette, ville det skabe overskrifter verden over. Men fordi det er Kina, er der ingen, der kritiserer, siger Ken Roth ifølge AFP.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned