Mere end 100 millioner EU-borgere har aldrig været på internettet. Mere nøjagtigt har knap en fjerdedel af den halve milliard indbyggerne i EU-medlemslandene aldrig været på internettet.
Og afstanden mellem, hvor stor en andel indbyggerne, der er på nettet i de rige lande i nord og i de fattige lande i syd og øst, vokser.
Det viser en undersøgelse, som EU's statistikkontor, Eurostat, har lavet.
Danmark ligger i top tre blandt de 27 EU-lande, både hvad angår andelen af borgere, som er tilkoblet nettet, og hvad angår internethandlens andel af bruttonationalproduktet.
I Rumænien er over halvdelen af indbyggerne ikke tilkoblet internettet i deres bolig. I Bulgarien, Grækenland, Cypern og Portugal er det lidt under halvdelen, som ikke har internetforbindelse
Til sammenligning har 94 procent af den hollandske befolkning internetforbindelse i deres hjem.
Undersøgelsen understreger ifølge statistikkontoret, at fattige landes indbyggere er berøvet den adgang til billige forbrugsvarer og anden service, som folk i de rige lande almindeligvis har.
- For mange mennesker synes det i dag vanskeligt at skulle leve uden internettet, bemærker Eurostat.
Landene med færrest indbyggere på internettet er også dem, som har færrest bredbåndsforbindelser. Det er også de lande, hvor der handles mindst på internettet.
Mest overraskende viser undersøgelsen, at et ellers moderne land som Spanien har forholdsvis få indbyggere koblet op til internettet, nemlig 64 procent.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned