Nyheden kommer dagen efter, at søsteren til den ene af de to mænd, Vladislav Kovaljov, kunne berette, at myndighederne havde fortalt hende, at hendes bror var henrettet ved skydning.
Kovaljov erklærede sig under retssagen ikke-skyldig.
Hviderussisk tv fortæller, at Kovaljov og den anden dømte, Dmitrij Konovalov, blev henrettet fredag.
Retssagen havde stor mediebevågenhed i Hviderusland. EU har været kritisk over for retshandlingen og mener ikke, at de to 25-årige mænd fik en retfærdig rettergang.
EU's udenrigschef, Catherine Ashton, appellerede fredag forgæves til de hviderussiske myndigheder om at omstøde dødsdommen.
Præsident Aleksander Lukasjenko, der har regeret Hviderusland med hård hånd i 18 år, afviste tidligere på ugen at omstøde dødsdommen.
Bombeattentatet fandt sted den 11. april sidste år. Det var rettet mod en travl metro-station i centrum af Minsk.
Forbrydelsen har været indhyllet i mystik, for de to dømte fabriksarbejdere havde tilsyneladende ikke noget motiv.
Det har givet anledning til spekulationer om, at det hemmelige politi kan havde haft en finger med i spillet for at have et påskud til at slå hårdt ned på landets opposition.
Hviderusland er det eneste land i Europa, som stadig anvender dødsstraf.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie