Grækenland blev i 2000 optaget i euroen på falske betingelser. Gæld og statsunderskud var langt højere, end Grækenland havde oplyst. Det kom frem i 2004, at statsunderskuddet var over fire procent af BNP - det må være højst tre procent. Gælden var 114 procent af BNP - den må være 60 procent.
Hvorfor greb EU så ikke ind?
På det tidspunkt i 2004 brød selv store eurolande som Frankrig og Tyskland euroreglerne for underskud, uden at det fik konsekvenser. Det var politisk svært at skulle straffe et lille land, når de store slap fri. Grækenland udgør kun tre procent af økonomien i eurolandene.
Gjorde Grækenland ikke selv noget for at rette op på landets interne økonomiske forhold, når de nu havde snydt sig ind i euroen?
Nej. Grækenland lod stå til, gælden voksede, og politikerne gennemførte ikke de nødvendige reformer. Det græske administrative system fungerer meget ringe. Skattesystemet er ikke effektivt nok til at få skattekroner ind i den slunkne statskasse. Samtidig har den græske stat udbetalt pension til grækere, der har været døde i årevis, fordi afdødes familiemedlemmer har "glemt" at indberette dødsfaldet.
Men så har man da kunnet spare andre steder i den offentlige sektor?
Ansatte i den offentlige sektor er svære at fyre. Der har heller ikke været styr på antallet af ansættelser i den offentlige sektor, som også er lønførende i Grækenland.
Men Grækenland har da gennemført reformer under stor social uro og protester?
Der er bl.a. skåret ned på lønningerne i den offentlige sektor, pensionsalderen er hævet med seks-syv år, og skatter og afgifter er hævet. Men Grækenland har fortsat mange store reformer at gennemføre med privatiseringer af bl.a. offentligt ejede virksomheder, energiselskaber og lufthavne.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie