Italiens største fagforening, CGIL, står tirsdag bag en generalstrejke tirsdag, der ventes at ramme den offentlige transport samt flytrafikken i landet.
Den otte timer lange strejke er en protest mod Silvio Berlusconis regerings omfattende sparepakke, der søger at finde 45,5 milliarder euro (339 milliarder danske kroner) gennem besparelser.
Strejken kommer samtidig med, at den store sparepakke skal til debat i det italienske senat, hvor regeringen håber, at den hurtigt vil opnå godkendelse til at iværksætte pakken - måske allerede inden weekenden.
Ifølge den anerkendte erhvervsavis Il Sole 24 Ore indeholder pakken blandt andet højere moms og højere pensionsalder i landet.
Den økonomiske situation i Italien er så alvorlig, at den europæiske centralbank har opkøbt statsobligationer i landet for at stabilisere låneomkostningerne og afskærme Italien mod den værste økonomiske ustabilitet.
Salget af statsobligationer fik landets præsident, Giorgio Napolitano, til at give en sjælden offentlig kommentar, hvor han kræver hurtig handling for at genetablere finansmarkedets stabilitet og troværdighed.
- Det er et tegn på, at det er nødvendigt at genoprette troværdighed på finansmarkedet, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Regeringens sparepakke er i øjeblikket til revision, men kommer til debat i senatet klokken 14.30 dansk tid.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned