Strømmen af naturgas fra Egypten til to nabolande er mandag morgen stoppet efter et sabotageangreb på rørledningen. Det er tredje gang siden februar, at en rørledning sættes ud af drift på den måde.
Tidligt mandag eksploderede en del af rørledningen i den nordlige del af Sinai-halvøen ved byen Bir Abd cirka 60 kilometer fra Suez Kanalen, ifølge de egyptiske sikkerhedsmyndigheder.
Ledningen forsyner Jordan og Israel samt lokale cementfabrikker i Egypten og et forsyningsselskab med naturgas.
En kilder i sikkerhedstjenesten fortæller, at en gruppe bevæbnede mænd, der ankom i en lille ladvogn, tvang vagtpersonale til at forlade deres poster, før de placerede sprængstoffer på rørledningen.
- Vi har ikke tilstrækkelig med oplysninger endnu, men angrebet er gennemført på samme måde som de to foregående, siger en kilde fra sikkerhedstjenesten til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge vidner kunne eksplosionen høres vidt omkring, og meterhøje flammer stod op fra rørledningen.
De foregående eksplosioner indtraf den 27. april og den 5. februar. I begge tilfælde gik der flere uger, før rørledningen igen fungerede.
Driften af rørledningen varetages af Gasco, der er datterselskab under det statslige naturgasselskab EGAS.
Der er ikke meldt om tilskadekomne i forbindelse med mandagens sabotage.
Egypten forsyner Israel med 40 procent af dets behov for naturgas, som anvendes til produktion af strøm.
I december 2010 underskrev fire israelske selskaber kontrakter gældende i 20 år om import af naturgas fra Egypten. Aftalerne har en værdi på op til 10 milliarder euro (75 milliarder kroner.)
Efter oprøret mod præsident Hosni Mubarak har landets regering krævet, at samtlige kontrakter om naturgas til udenlandske kunder skal revideres.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned