IMF, Den Internationale Valutafond, gør op imod 600 milliarder euro klar for at komme Italien til hjælp, hvis det bliver nødvendigt.
Det skriver den italienske avis la Stampa.
Det store beløb, der svarer til 4470 milliarder kroner, vil give Italiens nye premierminister, Mario Monti, tiltrængt luft i 12 til 18 måneder.
Den periode kan han så bruge på at gennemføre besparelser og reformer, sådan at det gældsplagede støvleland kan komme på fode igen.
Et så stort kriselån skal ifølge avisen, der citerer IMF-embedsmænd i Washington, bruges til at finansiere gælden, så Monti ikke skal spekulere på det, når han rundbarberer budgetterne.
Næste år skal Italien ud og låne penge for at kunne betale gæld for omkring 400 milliarder euro, der forfalder.
Der er tale om så store beløb, at IMF ikke uden videre kan bruge sine nuværende ressourcer til at klare det italienske problem.
Derfor er der forskellige modeller i tænkeboksen hos IMF, herunder en løsning, der også involverer Den Europæiske Centralbank.
I sidste uge mødtes Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og Monti i Strasbourg for at drøfte eurokrisen.
Ifølge Montis kontor advarede Merkel og Sarkozy da om, at hvis Italien kollapser, så vil det uundgåeligt være slut med euroen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned