Ifølge aktivister fra oppositionen, der bekæmper præsident Bashar al-Assads regime, har præsidentens styrker været i offensiven mod byen igen.
Onsdag morgen siger aktivister, at mindst 47 mennesker inden for de seneste otte timer er blevet dræbt under regeringsstyrkers bombardementer af Homs.
- Strømmen vendte kortvarigt tilbage, og vi var i stand til at kontakte forskellige kvarterer, fordi aktivister i byen kunne genoplade deres telefoner. Vi har talt 47 dræbte siden midnat.
Det siger aktivisten Mohammad Hassan via satellittelefon fra Homs.
Byen er kendt for at være et center i oprøret mod Assad, og militæret har beskudt byen i dagevis.
Aktivister siger, at hundredvis af mennesker er blevet dræbt i byen under militærets angreb, der for alvor tog fart fredag aften og natten til lørdag.
Ved de første angreb sagde aktivister, at over 200 mennesker blev dræbt.
Assads regering sagde derimod, at "ukendte gerningsmænd" stod bag.
Urolighederne i Syrien begyndte i marts sidste år, da demonstranter gik på gaderne for at kræve reformer.
Assad-regimet svarede igen med magt for at få demonstranterne af gaderne, men det førte blot til, at demonstrationerne tog til.
FN siger, at over 5000 mennesker er dræbt siden da.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie