Otte prøver af bønnespirer fra en nu lukket gård i den tyske delstat Niedersachsen indeholder ingen spor af den frygtede VTEC-bakterie, viser undersøgelser fra sundhedsmyndighederne i nabodelstaten Hamburg.
- Men det betyder ikke, at det sætter spørgsmålstegn ved det, som forbrugerministeriet i Niedersachsen har fundet frem til, skriver Instituttet for Hygiejne og Miljø i Hamburg.
- Vi ved nemlig, at VTEC ikke fordeler sig ligeligt i produkterne fra én virksomhed, lyder meldingen.
Søndag meddelte forbruger- og landbrugsministeriet i Niedersachsen, at bønnespirer dyrket på en gård i delstaten kan være årsag til udbruddet af den alvorlige VTEC-epidemi.
Laboratorieprøver har endnu ikke leveret det afgørende bevis, men indicierne er tilsyneladende så entydige, at ministeriet anbefaler, at man undlader at spise bønnespirerne.
Den pågældende gård er nu lukket ned, og myndighederne er i færd med at undersøge i alt 18 forskellige spireblandinger fra gården, blandt andet bønnespirer, broccolispirer, ærte- og kikærtespirer.
Gården har blandt andet leveret spirer til Lübeck, til en kro i omegnen af Rotenburg, til et hotel i Lüneburg og en kantine i Bochum.
Den farlige e-colibakterie har kostet 22 mennesker livet, heraf 21 i Tyskland.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned