International chefanklager begærer arrestordre på Myanmars juntaleder
Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet, efter at militæret i 2021 tog magten i Myanmar. Foto: Aung Shine Oo/Ritzau Scanpix
Fordrivelse og deportation af muslimsk mindretal er grunden til anmodning om arrestordre på juntaleder.
Karim Khan, som er chefanklager hos Den Internationale Straffedomstol (ICC), anmoder om en arrestordre på lederen af Myanmars militærjunta, Min Aung Hlaing.
Det skriver ICC i en pressemeddelelse onsdag.
Efter en efterforskning er anklagerne nået frem til, at der er "rimelige grunde til at tro", at Min Aung Hlaing har "strafferetligt ansvar for forbrydelser mod menneskeheden i form af deporteringer og forfølgelse af rohingyafolket".
Det er nu op til dommere hos ICC at fastslå, om anmodningen lever op til kravene, og der dermed kan udstedes en arrestordre.
Der er ingen fast tidsramme, men det tager normalt omkring tre måneder. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Myanmars militær rykkede i 2017 massivt ind i delstaten Rakhine og fordrev store dele af det muslimske rohingyamindretal.
Mindst 700.000 rohingyaer flygtede over grænsen til Bangladesh, mens tusindvis af andre menes at være blevet dræbt. Det præcise dødstal kendes ikke.
Den Internationale Straffedomstol blev oprettet som den første permanente internationale domstol for krigsforbrydelser. Myanmar har ikke tilsluttet sig ICC.
Men dommere fra ICC har ifølge Reuters fastslået, at de har kompetence i sager om forbrydelser over grænser. Nabolandet Bangladesh er ICC-medlem.
- Dette er den første anmodning om en arrestordre mod et højtstående medlem af Myanmars regering, som mit kontor har anmodet om, står der i ICC-meddelelsen.
- Der vil komme flere, fastslår anklageren.
Det var i 2021, at militæret i Myanmar tog magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.
Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.
Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet og lovede at holde frie valg efter et år. Det er endnu ikke sket.
Myanmar, hvor flertallet er buddhister, har afvist beskyldninger om folkedrab mod rohingyaerne og fastholdt, at det ikke retter angreb mod civile, men i stedet går efter terrorister i militæroperationer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned