Irak er begyndt at tage skridt til "at få retsforfulgt" sikkerhedsfirmaet Blackwater, efter at en føderal domstol i USA har afvist alle anklager mod vagter fra firmaet, som udførte opgaver for den amerikanske hær i blandt andet Bagdad. Vagterne beskyldes for at stå bag drabet på 17 civile i 2007 i den irakiske hovedstad.
En irakisk regeringstalsmand, Ali al-Dabbagh, siger i en erklæring, at "den irakiske regering er begyndt at gøre de nødvendige forberedelser for at få Blackwater retsforfulgt for drabet på 17 irakiske statsborgere." Der blev ikke oplyst yderligere detaljer.
Tidligere havde regeringen i Bagdad "beklaget" den amerikanske domstols afgørelse om at opgive anklagerne mod fem Blackwater-sikkerhedsvagter.
Sikkerhedsvagterne beskyldes af Irak for at have skudt og dræbt de ubevæbnede civile irakere i et uprovokeret angreb midt i Bagdad. 18 andre blevet såret.
Dommeren i sagen irettesatte torsdag den statslige anklager, fordi en del af bevismaterialet mod Blackwater-vagterne til dels byggede på udsagn, der var afgivet under immunitet i forbindelse med en undersøgelse, som USA's udenrigsministerium foretog.
Sikkerhedsvagterne havde ifølge retten følt sig "tvunget" til at bidrage med brugbare beviser i forbindelse med en undersøgelse, som Justitsministeriet var ansvarlig for. Amerikansk lov tillader ikke, at statsanklageren bruger udsagn, der er afgivet under trusler om, at sigtede kan miste sit job.
Blackwater har siden ændret navn til Xe Corporation.
ritzau/AFP
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned