Iran sagsøger USA med krav om stop for sanktioner
Talsmanden for den iranske atomenergiorganisation, Behrouz Kamalvandi, svarer på spørgsmål ved en pressekonference i den iranske hovedstad, Teheran, tirsdag, efter Iran har indbragt USA for Den Internationale Domstol i Haag. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Iran har lagt sag an mod USA ved international domstol. Sanktioner bryder med 63 år gammel aftale, mener Iran.
De sanktioner, som USA har indført mod Iran, er i strid med en aftale fra 1955 mellem de to lande.
Det mener Iran, der nu indbringer USA for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.
Det kommer som en reaktion på, at USA i maj meddelte, at landet trækker sig ud af atomaftalen med Iran og indfører nye sanktioner mod landet.
Desuden truer amerikanerne udenlandske virksomheder med store bøder, hvis de handler med Iran.
ICJ er FN's domstol. Den er etableret for at løse tvister mellem FN's medlemslande.
Iran anmoder i stævningen om, at domstolen beder USA ophæve sanktionerne.
- Iran er forpligtet af retssystemet over for USA's foragt for diplomati og juridiske forpligtelser, siger den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, i en udtalelse.
Iran skriver i stævningen, at den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at forlade atomaftalen, som blev indgået af hans forgænger Barack Obama i 2015, "krænker og krænker fortsat adskillige bestemmelser" i aftalen mellem USA og Iran fra 1955.
I forvejen har Iran i 2016 indbragt USA for at have krænket samme aftale fra 1955. Der er høring i sagen i oktober.
På det tidspunkt sagde det amerikanske udenrigsministerium, at ICJ ikke kan dømme i den sag.
Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar til det nyeste sagsanlæg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned