Iranere anklages for spionage i Storbritannien
Politiet i London, som har hovedkvarter i New Scotland Yard, mener, at iranere har (på billedet) har ønsket at hjælpe udenlandske efterretningstjenester. (Arkivfoto). Foto: Peter Nicholls/Reuters
Under øget fokus på iransk indflydelse i Storbritannien er der kommet anklager mod tre mænd.
Tre iranske mænd anklages i Storbritannien for formentlig at have hjulpet en udenlandsk efterretningstjeneste.
Det oplyser politiet i London i en pressemeddelelse lørdag.
De tre blev anholdt 3. maj og er anklaget efter den britiske nationale sikkerhedslovgivning.
Britisk politi mener, at de tre har "ageret med et formål, der sandsynligvis skulle hjælpe en udenlandsk efterretningstjeneste, mellem 14. august 2024 og 16. februar 2025".
Den udenlandske stat, som anklagerne omhandler, er Iran, oplyser det britiske politi.
Dominic Murphy fra antiterrorenheden i London Metropolitan Police kalder det "ekstremt alvorlige anklager".
De kommer på baggrund af en "meget kompleks og hurtig efterforskning".
- Siden mændene blev anholdt for to uger siden, har betjente arbejdet døgnet rundt med anklagemyndigheden for at nå dette punkt, siger Murphy i en pressemeddelelse.
De tre mænd har været varetægtsfængslet og skal møde i retten lørdag den 17. maj.
Den ene af de tre anklages også for "overvågning, rekognoscering og indsamling af information fra åbne kilder" med det formål at begå "alvorlig vold" mod en person i Storbritannien.
En fjerde mand, der blev anholdt som led i efterforskningen, er siden blev løsladt, oplyser politiet. Han er ikke blevet anklaget for noget.
Iran blev i marts som det første land rykket op på et højere niveau i det britiske registreringssystem for udenlandsk indflydelse.
Når tiltagene træder i kraft senere på året, vil det betyde, at folk, der arbejder på vegne af Iran i Storbritannien, skal lade sig registrere. Ellers risikerer de fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Hovedtribunen lukket før Brøndby-brag: Nu kæmper NFC mod uret
Mille er én de unge, der svært kan undvære SU'en
Datoerne er på plads: Her spiller NFC pokalbrag mod Brøndby
Fjerner SU'en: - Vi kan ikke bare få et job
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok