Irans præsident styrker bånd til Irak og trodser USA
Iraks præsident, Barham Salih, tager imod Irans præsident, Hassan Rouhani, ved en ceremoni på Salampaladset i Bagdad. Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters
Thaier Al-Sudani/Reuters
Præsident Hassan Rouhani er på besøg i Irak for at indgå en række aftaler, der skal trodse USA's sanktioner.
Irans præsident, Hassan Rouhani, er mandag taget på sit første officielle besøg i i nabolandet Irak.
Det sker, selv om USA har advaret Irak mod at nærme sig Iran. Ifølge USA's regering forsøger Iran militært at sætte sig på dele af Mellemøsten.
Rouhanis besøg i det arabiske naboland ses som en stærk markering over for USA og dets allierede i den arabiske verden.
Inden afrejsen sagde Rouhani, at det shiamuslimske Iran er fast besluttet på at styrke de broderlige bånd mellem de to lande.
Disse bånd "kan ikke sammenlignes med Iraks relationer til en besættelsesmagt som USA, der er forhadt i regionen", påpegede han.
Det henviser til USA's invasion i Irak i 2003 og de styrker, som USA fortsat har i landet.
Et flertal af Iraks befolkning er shiamuslimer. Mange af dem er traditionelt venligt stemt over for Iran.
Under sit tre dage lange besøg vil Rouhani underskrive aftaler om energi, transport, landbrug, industrier og sundhed, fortæller det iranske nyhedsbureau Irna.
USA har trukket sin underskrift tilbage på en international atomaftale med Iran.
I stedet har den amerikanske regering genindført barske økonomiske sanktioner mod landet. Det er sanktioner, som EU forsøge at omgå for at holde liv i atomaftalen.
En iransk embedsmand, der ledsager Rouhani, siger, at Irak "er endnu en kanal til at omgå USA's uretfærdige sanktioner".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned