Det siger Eamon Gilmore, Irlands vicepremierminister, som en reaktion på, at det franske præsidentvalg er vundet af socialisten François Hollande.
- Hvis vi afviger fra beslutningen, kan vi forvente, at folk, der overvejer at investere i Irland, også vil ændre beslutning. Det er ikke noget, vi ønsker, siger han.
Hollande gik til præsidentvalg på en politik om at ændre EU's krisepolitik, så den lægger mere vægt på vækst og ikke kun på besparelser.
Han ønsker, at finanspagten, der skal sikre, at eurolandene holder deres statsgæld nede, genforhandles.
Irland er indtil nu det eneste EU-land, der sender finanspagten til folkeafstemning.
Irlands premierminister, Enda Kenny, sagde søndag, at han håber, at Hollandes sejr vil føre til, at EU skifter fokus væk fra de voldsomme spareplaner.
Irland er sammen med Grækenland og Portugal et af de eurolande, der har været nødt til at få krisehjælp fra EU og IMF, Den Internationale Valutafond.
Det er milliardlån, der er givet til gengæld for store nedskæringer og reformer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned