IS har mistet kontrollen over Syriens største oliefelt
Syriens Demokratiske Styrker har overtaget kontrollen med oliefeltet al-Omari den syriske provins Deir Ezzor.
Islamisk Stat har mistet kontrollen over Syriens største oliefelt, oplyser gruppen Syriens Demokratiske Styrker (SDF).
SDF består af kurdiske YPG-soldater og arabiske syrere. Gruppen støttes af USA.
Oliefeltet hedder al-Omar og ligger i den østlige provins Deir Ezzor.
SDF-styrkerne ankom til oliefeltet før styrker fra det syriske regime.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sorh). Gruppen overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien.
SDF indtog området, efter at medlemmer af Islamisk Stat angreb regeringsstyrker lørdag aften og tvang dem til at trække sig tilbage, tilføjer Sohr.
Og angrebet gav altså SDF mulighed for at rykke frem.
I sidste måned lykkedes det også den USA-støttede styrke at indtage Syriens største gasfelt, der ligeledes ligger i Deir Ezzor.
Det område var også tidligere under Islamisk Stats kontrol.
Og fredag kunne SDF offentliggøre, at byen Raqqa var fri fra den ekstremistiske gruppe.
Islamisk Stat har mistet størstedelen af landområderne i Syrien og Irak, der engang hørte under gruppens selvudråbte kalifat.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie