Et svensk medlem af den islamiske al-Shabab-milits i Somalia har opfordret muslimer til at dræbe den svenske kunstner Lars Vilks, som har afbilledet profeten Muhammed som en kamphund.
- Hvor end du befinder dig, om ikke i dag, så i morgen, så skal du vide, at vi ikke har glemt dig, siger al-Shabab-medlemmet Abu Zaid i en videoadvarsel til Vilks. Det meddeler den amerikanske gruppe SITE, der overvåger islamistiske gruppers budskaber på internet.
Vilks er blevet udsat for mange dødstrusler og været udsat for et drabsforsøg siden hans Muhammedtegning blev offentliggjort i Nerikes Allehanda 2007. Tegningen udløste protester blandt muslimer i Örebro, hvor avisen udkommer.
Desuden afleverede Egypten, Iran og Pakistan officielle protester mod tegningen.
Ifølge Zaid vil den person, der "dræber den der hund, der kaldes Lars Vilks" få en "stor belønning af Allah".
- Vi vil få fat i dig, og med Allahs tilladelse vil vi fange dig, uanset hvor du er, og i hvilket hul du end gemmer dig, siger Zaid i en rekrutteringsvideo, der er tekstet på engelsk og swahili.
Lars Vilks har ikke selv set videotruslen fra al-Shabaab-svenskeren i Mogadishu. Men han er ikke synderlig overrasket.
- Det her slipper jeg jo aldrig af med. Nu har man givet mig en sådan symbolværdi, at det altid vil være muligt at banke mig. Man søger jo mål. Min første forbindelse med den her organisation blev indledt i januar, da jeg blev ringet op, siger Vilks.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie