Israelske soldater har stormet landsbyen Awarta på Vestbredden og anholdt over 100 kvinder.
Det sker som led i jagten på de gerningsmænd, der står bag drabet på en israelsk familie.
Militæret tog også bulldozere i brug for at tilintetgøre palæstinensiske huse i landsbyen, der ligger øst for Tubas i et område, som er under israelsk kontrol.
I Awarta trængte hundreder af soldater ind i landsbyen kort efter midnat. De indførte udgangsforbud og begyndte at pågribe landsbyens kvinder, siger lederen af lokalrådet Tayis Awwad.
Kvinderne, hvoraf flere var ældre, blev placeret i en lejr. Her tog de israelske soldater fingeraftryk og dna-prøver på dem, hvorefter de fleste blev løsladt igen.
Israels hær har gennemført adskillige aktioner mod landsbyen i de seneste fire uger. Snesevis af mennesker er blevet anholdt efter drabene på en israelsk familie på fem i sidste måned i den nærliggende jødiske bosættelse Itamar.
Det er første gang, at den israelske hær har anholdt kvinder i landsbyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned