Israel gør klar til nyt stort byggeri på besat land
Israel er igen klar til at udvide de jødiske bosættelser på Vestbredden med over 2000 nye boliger.
En talsmand for en afdeling i det israelske forsvarsministerium, der har ansvar for civile anliggender i de palæstinensiske områder, siger, at et udvalg i ministeriet velvilligt har behandlet en plan om 2269 boliger i det besatte område.
Han bekræfter oplysninger fra israelske fredsbevægelse Fred Nu, at to forskellige projekter er undervejs.
Det israelske skridt ventes at forværre udsigten til en fredsløsning mellem Israel og Palæstina.
Det første projekt vedrører 1015 boliger i bosættelserne Leshem, Beit El og Almog på Vestbredden.
Den eneste formalitet, der venter, for at projektet føres ud i livet, er forsvarsminister Moshe Yaalons underskrift.
Det andet projekt handler om 1254 boliger i Ariel, Shvut Rachel og Shavei. Det vil nu blive præsenteret i medierne og gennemgå en offentlig høring, inden forsvarsministeriet tager endelig stilling.
Forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne om en fredsløsning er tæt på at kollapse, selv om USA har sat mange kræfter ind på at nå en aftale, der skal føre til oprettelsen af en palæstinensiske stat i de israelsk-besatte områder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned