Et billede, der ikke er dateret, af Kaid Farhan Alkadi, der har været gidsel i Gaza siden 7. oktober sidste år. Tirsdag blev han befriet i en af Gazas underjordiske tunneler, oplyser Israels hær. Foto: -/Ritzau Scanpix
I en "kompleks redningsaktion" er 52-årigt gidsel blevet reddet ud af Gaza, oplyser Israels hær.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Et gidsel, som blev bortført 7. oktober under angrebet på Israel sidste år, er blevet reddet ud af Gaza i live.
Det oplyser den israelske hær tirsdag.
Der var tale om en "kompleks redningsaktion", og gidslet, som blev reddet, er i normal sundhedsmæssig tilstand.
Den befriede er 52-årige Kaid Farhan Alkadi. Han tilhører et beduinsamfund i Israel.
Kontreadmiral Daniel Hagari, der er talsmand for den israelske hær, oplyser, at Alkadi blev reddet i en af Gazas mange underjordiske tunneler. Men han giver ikke flere detaljer om operationen.
Annonce
- Vi vil ikke være rolige, før vi har fuldendt vores mission og fået bragt alle gidslerne hjem, siger han.
Israels præsident, Isaac Herzog, kalder redningen af gidslet "et øjeblik af glæde for staten Israel og det israelsk samfund under et".
Det befriede gidsel Kaid Farhan Alkadi i en hospitalsseng på et hospital i Beersheva i det sydlige Israel. Hospitalet har offentliggjort billedet.. Her bliver han mødt af sin bror. De tilhører et beduinsamfund i Israel. Foto: -/Ritzau Scanpix
På israelsk tv kunne man se en militærhelikopter lande ved et hospital, hvor læger og sygeplejersker stod klar til at tage imod det befriede gidsel.
Alkadi blev taget som gidsel i kibbutzen Magen, et af de mange små jødiske samfund, der omgiver Gazastriben.
Det var 7. oktober, at den militante bevægelse Hamas angreb Israel og dræbte 1200 samt tog over 250 gidsler ifølge israelske opgørelser.
Mandag - inden meldingen om redningsaktionen - skrev nyhedsbureauet AFP, at der var 105 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf 34 ifølge det israelske militær er døde.
Den seneste tid har der igen været forsøg på at nå frem til en aftale om våbenhvile i Gaza.
Mandag lød det fra den nationale sikkerhedstalsperson for Det Hvide Hus, John Kirby, at forhandlingerne fortsætter. Men det sker i de kommende dage på et såkaldt arbejdsgruppeniveau.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned