Israels sårbare beduiner kræver beskyttelse efter Irans angreb

I den sydlige del af Israel ligger Negev.

Et stenet og kuperet ørkenområde, der er hjemsted for israelske beduiner.

Her bor Mohamed Hassouna. Han er 49 år og far til 14 børn.

I weekenden blev hans syvårige datter, Amina, alvorligt såret af et fragment fra et projektil under Irans angreb på Israel.

Hun er nu indlagt på intensivafdelingen med en alvorlig hovedskade på Soroka-hospitalet i byen Beersheva.

Amina er den eneste hårdt sårede person registreret i Israel efter angrebet.

I sit sparsomme hjem peger Mohamed Hassouna på det sted, hvor missildelen i weekenden perforerede bliktaget på hans hjem.

På videoer kan man se, hvordan missiler fra iranske droner regner ned over Negevørkenen, efter at Iran indledte flere angreb på Israel.

Med datteren indlagt på hospitalet står Mohamed Hassouna frustreret tilbage.

Han kritiserer de israelske myndigheder for at have overladt ham og hans familie til raketternes og missilernes nåde.

- Vi har ingen beskyttelse, beklager faren.

Mohamed Hassouna tilhører det beduinsamfund, der er efterkommere af muslimske, arabiske hyrder i Negev.

De bor i landsbyen Al Fura, der ikke er anerkendt af de israelske myndigheder.

Beduinerne nægtes ofte mange af de rettigheder, der er givet til andre borgere i Israel.

De beskyldes af myndighederne for at bosætte sig i ørkenområder uden officiel tilladelse.

Deres landsbyer eksisterer på papiret ikke. Og der er ikke opsat vejskilte, der fører til dem.

Mens de fleste israelere har adgang til beskyttelsesrum, må mange beduinsamfund ikke bygge dem, fordi de ifølge myndighederne i forvejen bor ulovligt.

Før Israels oprettelse i 1948 var Negevørkenen hjemsted for cirka 92.000 beduiner.

Men kun 11.000 var tilbage inden for Israels grænser efter Uafhængighedskrigen i 1948 ifølge Adalah - en fortalergruppe for arabiske mindretal i Israel.

Mange af dem nægtede at blive bosat i byerne, og beduinerne har stået over for vanskeligheder i det israelske samfund lige siden.

I dag er der omkring 300.000. Cirka halvdelen bor i byer og den anden halvdel i landsbyer, der ifølge Adalah ikke er anerkendt af Israel.

Disse landsbyer mangler de fleste basale nødvendigheder.

Mohamed Hassouna arbejder på en solcellefabrik. Selv har han ikke elektricitet i sit hjem.

Han er tilbageholdende med at tale med medier, som han siger "kommer for at filme, men ikke for at hjælpe med at bygge beskyttelsesrum".

For to uger siden har han modtaget en nedrivningsordre på sit hjem.

I sidste måned udkom en rapport fra det israelske parlaments forskningscenter. Den fordømmer den "manglende beskyttelse" for beduinlandsbyerne.

Ifølge rapporten blev syv beduiner dræbt af missiler affyret fra Gazastriben under Hamas' angreb den 7. oktober.

Uden for Soroka-hospitalet, hvor syvårige Amina er indlagt, lægger præsidenten for det regionale beduinråd ikke skjul på sin vrede.

- Vi kræver alle vores rettigheder, siger Jabbar Abu Caf.

Han vil i samarbejde med regeringen have beskyttet landsbyerne, så der ikke kommer flere ofre.

- Det er altid beduinerne, der lider. Vi er ofrene, og ingen tager hensyn til os, siger han.

/ritzau/AFP

Timelange og intense diskussioner i Israel: Kommer til at reagere på weekendens angreb