Et israelsk luftangreb har fredag dræbt to militante medlemmer af Hamas i Gazastriben. Det oplyser en talsmand for gruppen og hospitalskilder.
Det seneste angreb kommer, selv om begge parter har udtrykt ønske om at forhindre yderligere eskalering af situationen, og angrebet ses som et tegn på, at uroen i området vil fortsætte.
Kampene eskalerede torsdag, da Hamas affyrede en mortergranat mod en skolebus i Israel. En teenager blev alvorligt såret, hvilket fik Israels militær til at gennemføre gengældelsesangreb i Gaza.
Under gengældelsesangrebet er 7 palæstinensere blevet dræbt i mindst 10 israelske luftangreb mod Gaza.
Mange mener, at Israel med stor sandsynlighed er på vej ind i en ny blodig krig med Hamas. I slutningen af 2008 døde mere end 1400 mennesker under en 22 dage lang krig i Gaza.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned