Luftangrebene kommer ifølge israelske kilder efter over 30 palæstinensiske granatangreb mod det sydlige Israel i de seneste dage.
Zohair al-Qaisi, der var generalsekretær for Popular Resistance Commitees, PRC, blev ramt, da han var i gang med at planlægge et raketangreb på Israel, siger israelske militærkilder.
Han blev dræbt ved det første angreb fredag eftermiddag sammen med anden palæstinenser, Mahmoud Hanani, der blev løsladt fra et israelsk fængsel for fem år siden og sendt tilbage til Gaza.
De to omkom, da en israelsk raket affyret fra et formodet førerløst fly ramte en bil, som de kørte i. Lægekilder siger, at en tredje mand blev alvorligt kvæstet.
PRC, der er en paraplyorganisation for militante palæstinensiske grupper, lover at gengælde fredagens drab.
En israelsk regeringstalsmand siger, at Zohair al-Qaisi stod bag en serie af angreb på israelske og egyptiske soldater i fjor på grænsen mellem Israel og Egypten. Otte israelske og fem egyptiske soldater blev dræbt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned