Italien ophæver krav om at bære mundbind udendørs
Fra fredag gælder der ikke længere karv om mundbind udendørs i Italien. Samme dag åbner landets diskoteker.
Fra fredag vil folk i Italien være i stand til at trække vejret mere frit udendørs. Det sker, efter at regeringen tidligere på ugen besluttede at ophæve kravet om obligatorisk brug af mundbind udenfor.
Fra fredag vil der således kun være krav om at tildække næse og mund udenfor, når man er blandt større forsamlinger.
Tidligere gjaldt det landsdækkende krav både indendørs og udendørs i et forsøg på at begrænse smitten med covid-19. Kravet vil fortsat gælde indendørs og i den offentlige transport.
Fredag får diskoteker i Italien desuden lov til at genåbne for gæster, der kan fremvise et gyldigt coronapas.
For at komme ind i Italien gælder der for udenlandske turister krav om coronapas med dokumentation for enten færdigvaccination, negativ test eller tidligere smitte inden for de seneste seks måneder.
Samtidig kræver mange populære turistmål såsom museer og restauranter coronapas for at komme ind.
En nødretstilstand, der blev indført i Italien i begyndelsen af coronapandemien, vil fortsat være gældende. Efter planen står den til at udløbe den 31. marts, men det er uklart, om regeringen vil ophæve eller forlænge den.
Vælger regeringen at lade nødretstilstanden udløbe, kan en lang række coronarestriktioner i samme ombæring miste deres gyldighed.
Der bor cirka 60 millioner mennesker i Italien. Siden pandemiens begyndelse har landet registreret knap 12 millioner smittetilfælde og godt 150.000 coronarelaterede dødsfald.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned