Italiens kystvagt redder 2700 på Middelhavet
Redningsfartøjer havde en travl dag på Middelhavet med i alt 23 redningsoperationer. Mindst 15 er omkommet.
Over 2700 mennesker er reddet levende i land og 15 lig bjærget i sammenlagt 23 redningsoperationer, der fandt sted på Middelhavet i løbet af mandagen.
Det oplyser den italienske kystvagt i en meddelelse mandag.
Kystvagten fandt 19 overfyldte gummibåde og fire små både i farvandet mellem Nordafrika og den italienske ø Sicilien.
Organisationen Moas, der ligeledes foretager redningsoperationer på Middelhavet, samlede i alt 354 levende mennesker op fra mindre både og bjærgede syv omkomne.
Organisationen skriver i en meddelelse, at det var "en af de mest udfordrende redningsoperationer" i år.
Redningsmandskab fra Moas beretter, at der udbrød panik om bord på en båd, da de mange flygtninge og migranter forsøgte at redde sig væk fra den synkefærdige skude, de var på.
- Det resulterede i, at mange mennesker, som for manges vedkommende ikke kunne svømme, sprang eller faldt i vandet.
Tal fra Den Internationale Organisation for Migration, IOM, viser, at mindst 3171 migranter enten er døde eller forsvundet i forsøget på at krydse Middelhavet siden nytår. Langt de fleste af dem er omkommet på vej til Italien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned