Italiens kystvagt redder 4000 migranter på to dage
Både mandag og tirsdag er omkring 2000 migranter reddet af den italienske kystvagt med hjælp fra andre skibe.
Med assistance fra et græsk fragtskibe har den italienske kystvagt reddet flere tusinde migranter på havet de seneste dage.
Kystvagten oplyser tirsdag aften, at omkring 4000 migranter er bragt i sikkerhed mandag og tirsdag i farvandet mellem Sicilien og Tunesien.
Mandag var antallet omkring 1850 mennesker, og tirsdag blev yderligere 2154 migranter reddet på havet.
Kystvagten fik ved mandagens aktion også hjælp af et skib fra EU's grænseagentur, Frontex, da man hentede migranter op fra 16 joller og en robåd.
Længe var balkanruten, hvor hundredtusindvis af mennesker rejste via Tyrkiet og de græske øer mod Balkan og Europa, den primære rute til EU.
Men den rute holdes i øjeblikket lukket, og mange migranter er strandet i Grækenland.
Tidligere var netop ruten til Italien den mest benyttede, idet migranter sejlede til øer som Lampedusa eller andre steder på den lange italienske kyststrækning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned