Italiens premierminister besøger Iran i næste uge
Som den første store regeringsleder efter ophævelsen af sanktionerne mod Iran aflægger Renzi landet et besøg.
Italiens premierminister, Matteo Renzi, vil i næste uge aflægge Iran et skelsættende besøg, skriver nyhedsbureauet AFP.
Renzi er således den første store regeringsleder, der besøger Iran siden ophævelsen af de internationale sanktioner mod landet.
I en erklæring fra premierministerens kontor står der, at Matteo Renzi vil være i Iran i dagene 12.-13. april, dog uden at give yderligere oplysninger om besøget.
Italien er blandt de vestlige lande, der har ført an i forsøget på at genetablere de økonomiske bånd til Iran efter ophævelsen af de økonomiske sanktioner.
Sanktionerne er gradvist blevet ophævet siden sidste sommer som følge af en atomaftale mellem Iran og de seks stormagter USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned