Italiens senat lægger skat på internet og vedtager budget
Lørdag var 40.000 mennesker samlet i Rom for at vise deres utilfredshed med den højreradikale leder Matteo Salvini. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Senatet har godkendt budgettet for 2020. Det indeholder skat på plastik og sukker samt tiltag mod skattesnyd.
Italiens nye koalitionsregering vandt en sejr mandag, da lovgivere i senatet vedtog et kontroversielt budget for 2020.
Med stemmerne 166 for og 128 imod blev budgettet godkendt i parlamentets overhus sent mandag aften. Nu skal det inden årets udgang sendes videre til underhuset.
Budgettet for 2020 har været en udfordring for den regerende koalition, der er en usikker alliance mellem den venstreorienterede Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti (PD).
Budgettet indeholder blandt andet en skat på internet, en plastikskat, en sukkerskat og en større forpligtelse til at bekæmpe skatteunddragelse.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Italien, eurozonens tredjestørste økonomi, har været plaget af høj offentlig gæld, ligesom at væksten er stagneret de senere år.
Regeringen planlægger at holde budgetunderskuddet på 2,2 procent af bnp det kommende år.
Lederen af det højreorienterede parti Lega, tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, trak i august partiet ud af regeringssamarbejdet med det antiautoritære parti Femstjernebevægelsen. Det skete i håb om at udløse et nyvalg, som hans Lega stod til at vinde stort
Omvendt stod Femstjernebevægelsen til at tabe, så i stedet indgik partiet en koalitionsregering med PD, der ellers er bevægelsens traditionelle rival og modstander.
I lørdags deltog 40.000 mennesker i en demonstration i hovedstaden Rom arrangeret af græsrodsbevægelsen Sardinerne.
Sardinerne blev dannet for en måned siden i Bologna af den 32-årige Mattia Santori og tre af hans venner for at protestere mod Matteo Salvini.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Siden den første demonstration i Bologna har græsrodsbevægelsen spredt sig til andre byer i Italien. Deltagerne omtaler sig selv som sardiner.
De vender sig især mod Salvinis kompromisløse politik over for indvandrere og immigranter og beskylder ham for åbenlys racisme.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned