Dansk-italienske Victoria De Angelis ses her med resten af bandet Måneskin. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Det italienske band Måneskin med dansk-italienske Victoria De Angelis på bas snupper sejren i Eurovision.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Efter et knap fire timer langt show kunne Italien kort efter midnat natten til søndag juble over sejren i Eurovision. Præmien er ud over det ikoniske trofæ retten til at afholde showet næste år.
Det er første gang siden 1990, at Italien vinder musikkonkurrencen, og så er der endda en smule dansk ære i sejren.
Gruppen Måneskin, der vandt med sangen "Zitti E Buoni", har, som navnet antyder, dansk blod i årerne. Victoria De Angelis, der spiller bas i bandet, har nemlig en dansk mor og familie i Hørsholm nord for København.
Den danske duo Fyr Og Flamme var til gengæld ikke en bejler til sejren, da duoen tidligere på ugen blev smidt ud af semifinalen med sangen "Øve os på hinanden", som ikke faldt i europæernes smag.
For de mange Eurovision-fans var lørdagens finale en stor forløsning. Tilbage i 2019 vandt Holland showet og skulle derfor have afholdt konkurrencen sidste år, men her måtte det europæiske melodigrandprix aflyses på grund af coronasituationen.
Annonce
Men med et setup, der både har krævet flere tusinde coronatest, obligatorisk brug af mundbind og strikse afstandskrav, lykkedes det altså i år at afholde showet i Rotterdam.
Eurovision har været en del af et forskningsprojekt, hvor man undersøger, hvordan man sikkert kan afholde store events midt i en pandemi.
Derfor havde de hollandske myndigheder også givet tilladelse til at have op mod 3500 tilskuere i salen, hvilket er cirka 20 procent af Rotterdam Ahoy-arenaens kapacitet.
Dog var der flere kunstnere, der ikke fik lov til at optræde som planlagt i showet, der bliver set af op mod 200 millioner tv-seere.
Et medlem af den islandske gruppe Daði og Gagnamagnið, der stillede op med nummeret "10 Years", blev i ugen op til Eurovision-finalen testet positiv for coronavirus, og da gruppen blev sendt direkte i isolation, måtte den i stedet optræde live-on-tape.
Også den seneste vinder af Eurovision, hollandske Duncan Laurence, der i to år havde glædet sig til at fremføre sit vindernummer på hjemmebane, måtte optræde via video, da han også blev erklæret coronapositiv før finalen.
Bookmakerne havde på forhånd udpeget Italien, Frankrig og Malta som de store favoritter, men også Island, Schweiz og Finland lå langt oppe på listen over vinderkandidater.
Pointafgivningen i Eurovision var som vanligt delt op i to forskellige afdelinger. Først var det fagjuryernes stemmer, der blev afsløret, og her var det Schweiz, der strøg til tops.
Men da seernes point var uddelt, så det altså anderledes ud.
I alt 39 lande var med i konkurrencen, der i år blev afholdt for 65. gang.
Annonce
Det er tredje gang inden for de seneste ti år, at Danmark ikke har klaret skærene til finalen. Senest var i 2016, hvor Lighthouse X blev smidt ud af finalen. Heller ikke i 2015 lykkedes det at hive en finaleplads hjem til Danmark.
Ikke siden 2013 har Danmark vundet Eurovision. Det var, da Emmelie de Forest charmerede Europa med "Only Teardrops".
Victoria De Angelis har familie i Hørsholm nord for København. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Afstandskravet på 1,5 meter blev forsøgt overholdt ved pressekonferencen efter Italiens sejs. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Det er første gang siden 1990, at Italien vinder Eurovision. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Navnet Måneskin har Victoria De Angelis fundet på til bandet, der tidligere har været med i italiensk "X Factor". Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau ScanpixKenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
135 blev blitzet: Én havde meget travlt
Vandfestival blev en succes: Fortsætter næste år
Flere vidner afhøres i spektakulær yacht-sag
Annonce: Book mødelokaler i Aarhus til effektive dagsmøder - Guide
Mest læste artikler
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Kronprinsen til stor brofest
Læs eller genlæs liveblog: Falstersk direktørpar afhørt i spektakulær yacht-sag