Den japanske regering godkendte fredag et tillægsbudget til nødhjælp og genoprettelse af det ødelagte land cirka seks uger efter, at et voldsomt jordskælv og en efterfølgende tsunami lagde store dele af Japan i ruiner.
Helt præcist vendte regeringen tommelfingeren op til fire trillioner Yen, hvilket svarer til omkring 48,5 milliarder dollar.
Nødhjælpsbudgettet, som højst sandsynligt vil blive fulgt af flere økonomiske hjælpepakker til genoprettelse og lignende i den kommende tid, inkluderer cirka 1,6 trillioner Yen primært målrettet rekonstruktion af den japanske infrastruktur.
Myndighederne er på vagt overfor at tilføre landet en for massiv offentlig gæld, men det bliver svært at undgå, mener analytikere. Japan vil højst sandsynligt blive tvunget til at øge deres statsgæld, lyder vurderingen.
Det anslås, at de materielle skader alene efter katastrofen vil komme op på 300 milliarder dollar, og dermed vil naturkatastrofen blive verdens dyreste.
Jordskælvet, der blev målt til hele ni på richterskalaen, den efterfølgende tsunami og atomkatastrofen på værket Fukushima har resulteret i næsten 28.000 døde eller savnede.
Omkring 139.000 mennesker bor i lejre rundt omkring i landet, og myndighederne har evakueret alle, der bor inden for 20 kilometers afstand af Fukushima-atomkraftværket.
Mere end 72.500 huse er jævnet med jorden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned