Amerikanerne så den omflakkende, japanske trawler Ryou-Un Maru som en stor fare for skibstrafikken, især når det er mørkt. Skibet havde ikke længere lys på.
Det rustne japanske skib på over 150 fod er drevet tusinder af kilometer over Stillehavet efter det jordskælv, der førte til den altødelæggende tsunami i Japan i marts 2011.
Ejeren af det japanske skib ønskede det ikke tilbage. Torsdag forsøgte et canadisk hold at redde skibet. Da det ikke kunne lade sig gøre, gik sænkningen i gang.
Den amerikanske kystvagt skød i første omgang skibet i brand. Tidligt fredag morgen dansk tid fik det en runde mere og gik til bunds.
Ifølge den amerikanske kystvagt er der ikke fare for forurening af kysten i Alaska og Canada. Hvis der er brændstof om bord, er det formodentlig diesel, som hurtigt vil forsvinde og betyde ringe risiko for miljøet, lyder det.
Skibet er det største stykke vraggods, som er dukket op ved den amerikanske kyst efter tsunamien i 2011.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned